Kunde: Lekolar // Verdens Bedste Børneby
Sted: Københavns Kommune
Vi har bistået Lekolar med indretningsekspertise i dette projekt. Lekolar har leveret alle møbler og inventar til projektet. Vi har igennem hele projektet, været garant på at de pædagogiske ønsker og principper blev oversat til en funktionel, realiserbar og fleksibel indretning.
De grundlæggende tanker omkring indretningen, bygger på at viderebearbejde den idé som arkitekturen lægger op til; En hel lille børneby som en by i byen, med forskellige rum og oplevelser som afspejler placeringen midt i København.
I indretningen ville vi give børnene mulighed for at skabe selv og være med til at bygge rollelege op omkring de steder som de holder af i byen; slikbutikken, legetøjsbutikken, bageren eller zoologisk have, parken og politistationen. Børnebyen byder derfor på mange variationer af aktiviteter, ligesom den omkringliggende ‘rigtige’ by gør det.
Alle grupperum er indrettet efter ‘rum-i-rum princippet’ hvor der skabes rum til fordybelse, fx konstruktion eller rolleleg, i samme rum men med klart definerede områder. Hver leg sit sted.
Vi har arbejdet med tanken om at skabe nogle enkle og funktionelle rammer, hvor det pædagogiske arbejde i forhold til de 6 læreplanstemaer får den fornødne plads.